Jeg elsker stadig min eksmand

kh_dis_nyskilt_008Jeg vil vædde med at i sad med åben mund, og skyndte jer at trykke ind på linket til min blog, da i læste overskriften. Whaaaat? .. Men jo – den er go’ nok. Jeg vil altid have en helt speciel plads i mit hjerte, som er reserveret til min højt elskede søns far. Han har været en kæmpe stor del af mit liv, vi har planlagt livet til vi gamle, og oplevet en masse skønne ting sammen. Vi fandt bare aldrig ud af, at være gode for hinanden. I dag har vi hver især fundet kærligheden et andet sted, og jeg under ham alverdens lykke, ligegyldigt hvad der har været sket mellem os. Når jeg skriver at jeg stadig elsker min eksmand, så betyder det at jeg elsker ham, for den søn han har givet mig, alle de gode minder, som jeg stadig kan kigge tilbage på, og ikke mindst bør jeg takke ham for, at have gjort mig til den stærke kvinde, som jeg heldigvis er i dag. come_siamo_diventati_monogami_5506Vi har en tendens til at glemme, at der også har været gode stunder i de forliste forhold, og alle de grimme ting der har været imellem hinanden, bruger man som våben. Børnene, og hinandens nye kærester, bliver brugt i kampens hede, for at tilfredsstille sin egen egoistiske verden. Man kan være fyldt til randen af had, og afmagt, og man tyr til lave midler for at få ramt på modparten. Det er jeg personligt total modstander af, og derfor er jeg også utrolig glad for, at jeg har en eksmand, som gerne vil finde ud af tingene i fred og ro. Jeg kan sagtens hidse mig op, men ved nærmere eftertanke, så er det bare ikke dét værd. Vi har begge valgt at vores kærlighed ikke kunne overvinde den vrede, som tog over i vores ægteskab, og derfor måtte vi desværre fra hinanden. Tænk jer nu om, før i bruger børnene, og uskyldige mennesker omkring jer som våben. Det er så fejt, og slet ikke nødvendigt.

Rigtig dejlig aften hjemme i de danske stuer <3

12235760_535448456604794_2095055313_o

FOLLOW ME ON "BLOGLOVING"

“forelskelse er som at have fødselsdag i maven”

4456304-forelsket-lb-lber-trning-Sådan sagde Mia på 7år, da hun skulle forklarer, hvordan det egentligt føltes, når man er forelsket. Sikke en dejlig måde, at beskrive kærligheden på, for det ér en helt unik og vanvittig fantastisk følelse. Jeg har haft kærester før hvor jeg før troede, at var forelsket. Det har jeg måske også været en smule, for kærligheden kan jo tolkes, og defineres på et hav af utallige måder. Jeg har været på dates, hvor jeg datede den ene i 4 måneder. Jeg glædede mig til når vi skulle ses. Vi havde massere at tale om, han var lidt af en “naughty hapser”, intelligent, fornuftig, også delte vi også de samme drømme, om fremtiden med familie, børn, hus, karrierer osv. Det var jo helt perfekt, og jeg var da lun efter ham. Alligevel følte jeg, at jeg måtte gøre det forbi mellem os. Jeg kan ikke helt give en konkret forklaring på hvorfor, for egentligt var der ingen grund. Jeg følte bare, at jeg skulle noget andet. Tanken om at jeg ville fortryde det strejfede mig også nogle gange, men jeg stod fast i min beslutning, da jeg (Naiv som jeg er) tror på at “everything happens for a reason”. Der gik et par måneder efterfølgende, hvor jeg besluttede mig for at droppe dating, og tænke lidt på mig selv. En aften da jeg sad og skrev med min gamle flamme, gik det op for mig at jeg stadig var lidt små forelsket i ham igen (red. don’t even ask). Det skulle han da naturligvis slet ikke have at vide, for vi passede jo på ingen måde sammen. Jeg forholdte mig, som den her kolde bitch, og tekstede “ja/nej”-tilbage, for halløj – tænk hvis jeg nu åbnede mit hjerte, og gav ham muligheden for at knuse det. image_22Så meget nosser havde jeg alligevel ikke, så hellere kører den ud, som miss-you-cant-touch-me. Der gik et stykke tid, og jo mere vi skrev sammen, jo mere havde jeg “fødselsdag” i maven. En lørdag aften hvor Victor var hos sin far, sad jeg alene med usoigneret hår, de bare stænger op på bordet, med et glas cola i hånden, og en film i fjernsynet.Pludselig bippede en besked ind i min indbakke. Den var fra “ham”. Jeg trak vejret dybt, så mine lunger fyldte sig med luft, og holdte vejret i 10 sek, før jeg slap det igen. Det begyndte at krible i min mave, og jeg tog mig selv i at ligge og fnise. Jeg læste beskeden 3-4 gange før jeg svarede. Vi skrev lidt om hvordan det gik, hvad jeg lavede, og hvad han lavede. Han fortalte at han skulle en tur på tanken, sammen med en kammerat, og ja – jeg skulle da pludselig også derned, for at købe cigaretter, selvom jeg havde 2 pakker på emhætten med banderole på. Jeg skyndte mig hurtigt ud på toilettet, for at ordne mit mujaffa-hår, smide lidt pænt i ansigtet, også afsted mod statoil i min sorte C1’er. Jeg nåede frem, og smuttede ind i tankstationens kiosk, før jeg gik ud igen for at mødes med ham. – “Jeg har haft kærester før hvor jeg før troede, at jeg var forelsket”. Fra det øjeblik hvor jeg så ham ind i øjnene, vidste jeg at det aldrig var forelskelsen, som jeg før havde følt. Fra dette øjeblik vidste jeg, at jeg elskede ham, at det var ham jeg ville have, og at jeg ville give ham mit hjerte – om det blev knust eller ej. Vi blev oppe sammen hele natten, og da vi gik hver til sit for at tage hjem og sove, blev vi enige om at mødes igen nogle timer efter. Jeg fandt ud af at hans følelser var fuldstændig gengældt, og at de havde været det altid. Dengang vi første gang så hinanden, kæmpede jeg imod mine dæmoner, et fuldstændig kaotisk liv, med problemer og det samme gjorde han. Det virkede på det tidspunkt fuldstændig dødsdømt på forhånd. Som Panamah synger i den sang, som vi lyttede til for første gang 12047170_826599590771603_7941510904725502133_n“Lov mig lige at, ingenting er slut, Det ordner sig, Det ordner sig, Når tiden den er rigtig, Jeg savner dig, Det ordner sig, For tiden er du vigtig, Mon tiden den er rigtig” 

Tiden er endelig rigtig – og han gør mig til verdens lykkeligste kvinde <3

 

FOLLOW ME ON "BLOGLOVING"

Du behøver ikke at “like” mine indlæg, eller statusser – Jeg ved at du følger mig.

Jeg kunne virkelig ikke dy mig, med den her ekstreme provokerende overskrift. Men jeg syntes egentligt, at det passer perfekt til dette indlæg. Jeg sad på min computer, og tjekkede mine emails igennem. Pludselig ser jeg en email om, at min “enemy/stalker no one”, har en fast rute forbi – ikke kun min fanside på facebook, men sørme også her på min blog.. Waaauw tænkte jeg. 12167854_10207812469728576_1653867996_nEgentlig tror jeg ikke selv, at hun er klar over, at jeg ved hun følger med, men jeg tager det virkelig som en kompliment. Så kære du, jeg ved du læser dette, så tusinde tak! – Tak fordi du øger besøgstallet, fordi du gør dit, for at reklamere lidt ekstra for mig, og min færden på de sociale medier. Jeg er dog ikke den eneste der møder denne form for “hater-stalking”. En af mine bekendte (fra samme branche), har for nyligt selv fortalt mig, om en meget ubehagelig episode. Jeg har tit tænkt på, hvad der mon går igennem hovedet på det menneske, som udsætter et andet, tit og ofte fremmede menneske, for ekstreme negative kommentarer, sender hadebeskeder, fortæller løgnehistorier eller sågar udsætter personen for frygt. Hvad kan bringe et menneske ud til det punkt, hvor man selv kan synes det er i orden? Jeg er forarget – ligeså snart man forlader sin bopæl er man allemandseje, og tanken ved dette giver mig myrekryb. Jeg gik ikke ind til dette, for at blive truet med forsidehistorier på Se&hør, svinet til på realityportalen, eller hængt ud på youtube. Jeg gjorde dette for at komme videre i mit liv, og for at gøre opmærksom på at “bryde tavsheden”. Jeg ved også godt, at alt det her høre med, men jeg føler mig på ingen måde anderledes, end dig som sidder og læser dette opslag.download (1) Hvorfor skal jeg så bare sætte mig ned og acceptere det? Min bekendte fortalte, at en mand havde opsøgt hende. Det startede med en venneanmodning på facebook, som senere blev til brevveksling, og en invitation til en date. Denne invitation blev afvist, og det gjorde ham vred. Han havde på mystisk vis, fundet frem til kvindes hemmelige telefonnummer, og begynde her at skrive ubehagelige smser, og sende billeder af sine kønsdele, med væmmelige tekster på. Kvinden blokerede manden på telefonen, og det har tydeligvis provokeret ham så meget, at han ikke kunne komme i kontakt, så han valgte at møde op på hendes bopæl. Dette har påvirket hende så ekstremt meget på det psykiske plan, at hun i øjeblikket ikke kan fungere optimalt i dagligdagen. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvor hårdt hun har det, men hvor må det være så ufattelig krænkende, og ubeskrivelig grænseoverskridende. Dette er blot én historie, ud af rigtig mange. Derfor gør det mig vred, når jeg får kommentarerne “Hvad havde du regnet med” – “du vidste vel hvad du gik ind til” Det giver mig eftertænksomhed, og en overvejelse om, hvorvidt rampelyset egentligt er dét værd i længden.WIN_20150701_123424//Jannie <3

FOLLOW ME ON "BLOGLOVING"

Bitre kællinger, og en usikkerhed om fremtiden!

Jannie_webHvordan kan det egentligt være, at vi kvinder kan nå et stemningspunkt, som er så langt væk, fra de personligheder vi normalt har, og fra den virkelighed vi  normalt lever i?
I dag tog jeg mig selv i, at nå ned på et grusom niveau, hvor jeg på ingen måde kunne kende mig selv. Hvad fanden sker der for, at vi kvinder, kan nå højder af raseriudbrud, og næsten sparke 3. verdenskrig igang? Jalousi, kærlighed, vrede, skilsmisse, dine, mine og vores børn – Bland alt dette, og du får en bombe-cocktail, som destruere meget mere, end hvis Barsebäckværket røg i luften.12067948_524875057662134_62469444_n Jeg ville virkelig ønske, (af hele mit hjerte) at vi kvinder for fanden kunne finde ud af, at kommunikere med hinanden i stedet for, at stikke det grimme ansigt frem, og små-bitche i krogene om hinanden, eller det der er værre. Er du sunshine hvor kan bitre kvinder, som har ondt i sulet, være røvhamrende modbydelige overfor hinanden! Nok om det – puha!
Nu tager sagen lige en anden drejning, for hold nu kæft hvor har jeg oplevet meget, siden sidst jeg skrev et indlæg. Jeg har her det seneste gået og spekuleret på, om de fremtidsdrømme jeg havde, og den kurs jeg nu engang har sat, egentligt er den rigtige for mig. Jeg er mega i tvivl, om jeg egentligt ikke hellere vil noget andet? Jeg drømmer stadig om min 3 vær. lejlighed, at komme hjem igen, til mit København. Men hvad så med de mennesker, som jeg vil efterlade her? Hvad med Victor, og hans lille liv her? – Mon det ville blive, en for stor mundfuld for min dyrebare skat? Og hvad med min nye kæreste?12140627_525665514249755_1364975947476804718_n Jeg har meget svært ved at tro på, at han vil tage med mig til København, men hvad nu hvis jeg ikke gør det? Lever jeg så efter en andens drøm, og ikke mine egne? En milliard spørgsmål kan hobe sig op i min modne hjerne, og lige god er jeg til at besvarer dem. Hvorfor findes der ikke en “livs-guide”, hvor man kunne slå spørgsmålene op, også bare videre i teksten? Jeg hader at være usikker på, om de valg jeg træffer, mon er de forkerte. Samtidig kan man jo aldrig blive klogere hvis man ikke får lov, til at jokke i spinaten, og “fucke” det lidt op for sig selv engang i mellem. “Kære gud. Hvis du kan høre mig deroppe, så er det nu jeg har brug for hjælp!” Verden er modbydelig stor med sine 12.756,270 km i diameter, og mulighederne er mange.

Anyway – Nu er det efterårsferie, og jeg har uge fri fra studierne, og slipper hermed også for en helt særlig person, som her for tiden skaber en dødkedelig karma på min skole. Årh det er herligheder! Jeg har glædet mig helt vildt til, at bruge denne uge i selskab med en masse dejlige mennesker, og min skønne søn.

Kan i have den dejligste efterårsferie !

Kærlig Hilsen fra Jannie <3

FOLLOW ME ON "BLOGLOVING"

Reality – Sandheden om en bitter-sød verden !

10007456_362689260599513_2913273985173782113_n

Det egentligt sjovt at tænke tilbage på mit liv for 1 år siden, og så hvordan min hverdag er nu. Der er en kæmpe forskel, og jeg kan ikke bare knipse med fingerene, også er alt ved det gamle. Lige nu kan jeg ikke gå i Næsteved storcenter, tage på bar oppe i byen, eller handle en liter mælk, uden at blive genkendt. jannieDet var ikke denne side af medaljen, som jeg tænkte så meget over, da jeg filmede til sæson 1 af “Nyskilt”. Jeg husker tydeligt hvordan mit hjerte begynde at slå hurtigere, jo tættere vi var på premieren (Hold nu kæft, hvor var jeg ikke parat). Første gang jeg så mig selv på tv, var i den allerførste reklame. Jeg lå og halv sov, og kunne pludselig genkende stemmen fra tv’et. Jeg fór op af sengen, og hen til fjernsynet, og spolede tilbage. Det var så surrealistisk, og jeg genså den nok 6 – 7 gange den aften. Det var egentligt nok først her, at det gik op for mig, hvad jeg egentligt havde sagt ja til. Op til første afsnit havde rigtig travlt. Der var interviews til radiostationer, aviser, og blade. Jeg lod min telefon være lydløs, hvis ikke slukket, jeg var meget herhjemme, og handlede først efter kl 20,30 – Her vidste jeg at Netto ikke havde så mange kunder, og jeg kunne gå i fred. Jeg var slet ikke forberedt på den opmærksomhed jeg mødte, men hvis jeg ville have et liv, så måtte jeg jo lave et ordentligt regelsæt, sådan så jeg kunne leve det. Jeg ved at når jeg er herhjemme, så er jeg mig. Det her er mit frirum, hvor jeg kan tale, gøre og tænke som jeg vil. Når jeg forlader min hoveddør, er jeg allemandseje, for alt hvad jeg skriver offentligt, siger højt, eller foretager mig i det offentlige rum, bliver jeg bedømt 10 gange hårdere på. Nu er det det så småt blevet min hverdag. Jeg har accepteret at jeg ikke længere kan gå i gågaden, uden at blive genkendt, eller handle tøj i Vero Moda, uden at en salgsassistent skriger, fordi jeg handler tøj hos hende. Det har taget mig lang tid at tilvende mig, men jeg har selv valgt det – for hvis min historie kan skabe gunst, vilje og styrke hos andre kvinder, så kan jeg sagtens tage alverdens kritik, og negative udvendinger på mine skuldre.10990543_715302248568262_651558189_n Jeg begyndte så småt at komme ind blandt andre “reality”stjerner. Her lærte jeg hurtigt hvor langt folk var villige til at gå, for at få en forside på landet største sladderblad “Se&Hør”. Folk er villige til at sælge andre for en slik, bare for at få hævn, eller for at mætte sit eget egocenteret jeg. Det er møg uhyggeligt, men hvad der skræmmer mig allermest er – at selvom i, vores fans, læsere, stalkere mm burde være vores aller største kritikkere, så er de værste kritikkere, og de ledeste anmeldere, dem som vi ses med i “reality world”. Den første person jeg begyndte at tale sammen med privat, begyndte pludselig at have så forbandet travlt med, at fortælle de grimmeste ting om en kvinde, som medvirker i et helt andet program. Det var dog ikke det værste, for i offentligheden, ser man dem som super gode venner, i fryd og gammen.. hmm – gad vide om hun egentligt er klar over hvilken røv til ven hun har? haha  Anyway – Blandt sladder, sexskandaler, utroskab, løgnerier og klamydia findes der også et par skønne mennesker, som har vist mig hvordan man bedst muligt udnytter sin status.Jannie Nogle vælger at tjene penge på den, andre gør som jeg – Jeg har valgt at udnytte min, til at sætte Bryd Tavsheden i fokus. Jeg syntes det fortjener den største respekt og applaus, for deres fantastiske arbejde. Alt i alt er jeg taknemlig for at have chancen, for at være en del af en verden, som ikke alle får lov til. Den er unik på mange måder, og i særdeleshed en “bitter-sweet” oplevelse..

FOLLOW ME ON "BLOGLOVING"