Fra fortælling på TV, til ord på papir

10489986_385143451687427_5790828669448675307_nJeg har tit fået spørgsmål fra folk, om hvordan jeg kom over på den anden side. Fra psykisk nedbrudt, til den stærke kvinde jeg er i dag. Det har inspireret mig til, at skrive på denne bog. Jeg sidder endnu med hovedet begravet nede ved tastaturet, og forsøger at omdanne min fortælling, som man blandt andet har hørt på tv, til ord skrevet på papir. Det er noget af en udfordring, men hvem har sagt alt skal være let, og ligetil. Nedenunder kan i læse et stykke af min bog, som jeg netop arbejder på. Jeg håber selvfølgelig at i vil tage godt imod den.

En kærlig hilsen herfra – Jannie

Fra min bog –

Viggo (Victor) går i en super god børnehave, som ligger 500m fra vores rækkehus. Han har en masse gode kammerater, og de har denne dejlige alder, hvor det er morsomt at lytte med når de taler. Man kan sørme godt høre sprogligt hvis barn, som tilhøre de forskellige forældre. Min Viggo har fået et meget farverigt sprog, og ja – jeg kan jo kun blandt andet takke mig selv. Ikke at jeg fortjener et klap på skulderen, for hvem syntes det er imponerende, når en 4 årig udbryder ”AV! For helvede”? Børn er et produkt af os forældre, og man kan hurtigt finde sine fejl når man lytter og observerer. Når det så er sagt, så elsker jeg at studerer ham. Hans mimik, måde at spise på, eller grine, minder så forfærdelig meget om mig. Det er så fedt at kunne se mig selv i ham, nu hvor han har arvet sit udseende efter sin far C. Jeg føler mig velsignet med dette dejlige barn, fordi jeg fik muligheden for at være hans mor. Selvom bølgerne kan gå højt mellem hans far og jeg, vil jeg altid handle efter hvad jeg tror på er bedst for Viggo. Jeg vil ikke være egoist, selvom lysten tit er til stede. Jeg vil lave beslutninger efter min søns tarv, ellers ville Victor stå som taberen. Kærlighed er sgu også en mærkelig ting. For ikke at tale om dating. Sikke da noget forpulet fis. Jeg har prøvet diverse dating sider, men det vender jeg selvfølgelig tilbage til. Jeg har i mit forliste ægteskab virkelig forsøgt at holde sammen på tingene, tilgivet min bedrager af en ægtemand gang på gang, og fundet alverdens undskyldninger for hans vrede, som gik ud over mig. Set i bakspejlet i dag kan jeg slet ikke forstå hvorfor. Hvorfor er det at vi kvinder bliver i et forhold/ægteskab, hvor ingen af parterne er glade? Hvorfor skal forholdet køres så langt ud, før man overhovedet reagerer? Undskyldninger er der nok af – her er nogle af dem ”Vi vil gerne have det til at fungere, for vores børns skyld” – ”Vi skal tage ALLE chancer der er, for at redde vores ægteskab” – ”Vi har jo et ansvar, når man er en familie”. JA! Gu er der ansvar – Men når man tydeligvis ikke tager ansvar for sin egen lykke, forbliver i noget rod for andres skyld, er dét at tage ansvar? Hvad viser det vores børn? Ønsker vi ikke inderst inde, at vores børn skal blive lykkelige som voksne, og tør tage et ansvar for dem selv, i lignende situationer? Jeg er vokset op med dette citat ”Du kan ikke gøre andre glade, hvis du ikke selv er det”. Gør dig selv den tjeneste, og lyt til dig – kun dig, for du er dit ansvar som noget af det første – og husk for søren da – BØRN ER ET KOPI AF DERES FORÆLDRE! Jeg er skilt fra – i min verden – Danmarks største idiot. Jeg levede i vold, med svigt og bedrag, som rev mig fra hinanden psykisk. At tænke tilbage på den tid, giver mig stadig kuldegysninger, og en indvendig massiv vrede. Hvorfor formåede jeg ikke at pakke mine, og Victors ting, og fik rumpen ud derfra i en helveds fart?

”Han elsker mig! Han kan ikke leve uden mig! Jeg kan jo ikke passe på mig selv! Han KAN jo ændre sig! Uden ham forbliver jeg ensom, og alene! Jeg ejer ingenting! Hvordan skal jeg kunne forsørge mit barn? ”

2

  • christine

    Kender din situation alt for godt. Bare ikke med fysisk vold men psykisk og fik så bare også taget mit barn men hun er hjemme igen nu.
    Synes du er vildt sej har fulgt dig i nyskilt og kunne se så meget af mig selv i dig…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusinde tak Christine – Det gør mig ondt at du har været det igennem, men dejligt at du nu er forenet med dit barn <3 De varmeste tanker fra mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Unplugged Juicekuren! -